Turist MICE Erhverv og Investering Presse og Agenter

Grønlands officielle turisme & erhvervsportal

English dansk deutsch
TuristRejsetilbudRejsefaktaByer & RegionerKulturNatur & KlimaAktiviteterKrydstogt
 
Udskriv sideUdskriv sideSend linkSend linkBookmark and Share

03.07.08 - Ny udstilling i Grønlands Nationalmuseum: Livsstil og klasseskel

Den nye udstilling hedder; Livsstil og klasseskel under kolonitiden. Udstillingen åbnede på Grønlands Nationaldag den 21. juni 2008.

Det bliver en permanent udstilling. Forberedelserne til den nye udstilling har varet i 2-3 år, fortæller museumsinspektør Aviâja Rosing Jakobsen. Hun siger videre:

- Vi har valgt at lave denne udstilling, for at vise en del af vores historie, for den nye generation og for udefrakommende. Da der er mange der ikke kender den koloniale del af Grønlands historie.

Det grønlandske hjem under kolonitiden 
Det grønlandske hjem under kolonitiden. Foto: GTE 

Udstillingen  viser indretningen af to hjem i Grønland under kolonitiden. Det ene er et grønlænderhjem og det andet viser et danskerhjem. Ved at studere vores billedarkiv, billeder taget af fotograferne John Møller og Jette Bang, og ved at læse os frem til det, fandt vi ud af hvordan hjemmene var indrettet. De fleste genstande fra udstillingen er fra vores magasin, fortæller Aviâja Rosing Jakobsen til greenland.com. 
 
Det danske hjem under kolonitiden 
Det danske hjem under kolonitiden. Foto: GTE 

- I den danske stue har vi lånt bordet og stolene fra Qaqortoq museum. De har tilhørt O.P.C. Koch og familie. Koch var ansat i KGH fra 1884 frem til 1911. Bordet og stolene blev fremstillet af Peter Høegh, der var smedemester. Peter Høegh er far til den kendte tømrermester Pavia Høegh. Peter Høegh lavede møblerne til Koch i 1907, da han boede i Qaqortoq, siger museumsinspektør Georg Nyegaard.

- Da Koch rejste tilbage til Danmark tog han møblerne med. Qaqortoq Museum modtog bord og stole fra en efterkommer af O.P.C Koch i 2000. I forbindelse med den nye udstilling har vi lånt møblerne af Qaqortoq Museum i en 10 års periode, slutter museumsinspektør Georg Nyegaard fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.




 


 

Ansvarsfraskrivelse Databeskyttelse Kontakt Sitemap
info@greenland.com Om Grønlands Turist- & Erhvervsråd